Jubiiiiii, nu begynder det at blive rigtig spændende! For i dag skal vi kigge på annonce portaler 😜
Jeg talte med en sexkunde i går, som fortalte mig om dengang han startede med at købe sex. Det var dengang man ikke fandt annoncerne på internettet, men i stedet kiggede bagerst i Ekstra Bladet. Altså avisen i papirform, hvis du skulle være i tvivl.
Jeg ved ikke om du nogensinde har set sådanne sider, men dengang fik sexsælgeren kun en lille bitte boks, med få linjers plads til at gøre opmærksom på sig selv.
De små annoncer blev lagt ind i alfabetisk rækkefølge, og det handlede derfor om at ligge først på listen. Det gjorde at de første mange sexannoncer så helt skøre ud, med ord som "Aball" og lignende. Det efterlod heller ikke meget plads at skrive yderligere info på, for der skulle jo også være plads til kontakt oplysninger.
Der var heller ikke mulighed for billeder, så som han sagde, var det lidt af et lotteri når man skulle udvælge en pige. Forestil dig lige at være en ung knægt, du er liderlig og alt hvad du ser er bogstaver i en stor pærevælling. Du aner ikke hvem der møder dig i døren, på det nummer du ringer på, eller hvad du kan forvente.
Sådan er det heldigvis ikke i dag, og gudskelov for internettet. For i dag har du både mulighed for at se billeder og videoer, læse lange menuer og beskrivende profiltekster om pigerne. Dog stadig ikke helt uden lotteri risikoen. Internettet og den teknologiske udvikling har også gjort det lettere, at ligne noget vi ikke er.
En af de ting der ofte bliver bedømt på, i anmeldelserne på Eroguide, er blandt andet hvorvidt pigen er den samme som på billederne i annoncen. Det er vist almindelig kendt, at når en mands ene hoved bliver fyldt med blod, ja så tager det altså ilten fra det andet. Og hvor der udnyttes kan, vil der udnyttet blive.
De sexsælgere der snyder med billeder, gør det formentlig af den overbevisning, at du er blevet så tilpas liderlig på vej til aftalen, at du ikke ønsker turen skal være spildt. I de fleste tilfælde vælger du så at tage aftalen alligevel. Der foregår altså OK meget falsk varedeklaration, som du skal lære at gennemskue.
Mange skriver 100 % Real i deres annoncer, real pictures og så videre. Du vil også støde på billeder af piger poserende med dagens avis, eller et stykke papir med en nylig dato på og andre kreative påfund. Men det er altså ikke nødvendigvis en sikkerhed for, at pigen er den som hun viser på billederne. Jeg anbefaler altid at du krydstjekker med anmeldelser på Erouide. Og så tilbyder nogle annonceportaler også verificering af pigerne, som du vil kunne se på deres profil, såfremt de er verificeret.
Længere nede får du nogle links til en håndfuld annonce platforme. Jeg har helt sikkert ikke dem alle med, men jeg vil lige uddybe et par af de mest kendte her.
Escortguide.dk plejede at høre under Ekstra Bladet, men blev solgt for et par år siden, da Ekstra Bladet pludselig fik tør anal af Helligånden. Det kan du læse mere om her
Escortguide var før i tiden nok den mest brugte platform for sexsælgere og klinikker, men det var også den dyreste og i takt med at priserne blev ved at flyve i vejret, og at deres kundeservice var elendig, fik sex sælgerne nok og begyndte at søge andre muligheder. Mange massage og escort sider er forsøgt startet op gennem årene, men langt fra alle er slået igennem.
Annoncelight.dk har været et godt alternativ i mange år, især hvis man sælger sex i Jylland. På Annoncelight kan sexsælgerne både have gratis annoncer og betalte annoncer, men selv de betalte annoncer er ikke nær så dyre, som på Escortguide. En spøjs detalje er, at hvor sexkøbere fra Sjælland ofte kigger efter piger på escortguide, vil jyderne altså helst bruge annoncelight.
Som sagt er der flere der gennem årene har prøvet kræfter med at skabe den næste store massage og escort platform. Men det er svært at få sexsælgerne til at oprette sig på en ny tom side uden trafik. Og de fleste nystartede annoncesites har skudt sig selv i foden, ved at ligge fake annoncer ind, hvilket alle og enhver har kunnet se lige igennem. Og så er det arbejde jo ligesom spildt.
I mellemtiden er et andet site ved at vinde frem, og storhitter som sexsælgeres nye favorit. For allerførste gang, har nogen sat sig ned og forsøgt at opfylde sexsælgernes behov og tilbyde dem en formidabel service, fremfor at forsøge og udnytte sexsælgere for at fylde egne lommer. Jeg ser det som et paradigmeskifte, og det vil jeg gerne rose Nympho.dk for. Nympho har gentænkt sexannonce konceptet, og krydret det med et socialt medie aspekt. Og så tilbyder de sexsælgerne verdensklasse support, og brugbare værktøjer.
Udover disse tre kan også nævnes:
En tur på google giver flere andre hit, men jeg er ærligt talt i tvivl om, hvor troværdige de er..
Jeg har en kæmpe stor bøn til dig, når du nu begynder at kigge på annoncerne. Der er mange frække billeder, som hurtigt kan tage ilten fra det øverste hoved. Men vær sød at gøre dit bedste for ikke at miste fokus her.
Læs. Pigens. Annonce. Grundigt.
Vi hader at blive stillet spørgsmål, som allerede er besvaret i annoncen. Vi hader, hader, hader det! Når du spørger om noget, der allerede er besvaret i profilteksten, visner vi lidt indeni. Og hvem gider helt ærligt bolle med en tør og vissen pige?
Men alt det kan vi tale videre om i et andet indlæg, når det skal handle om hvordan du tager kontakt til sexsælgeren, og booker dit første møde.
Tak for i dag. Glædelig 8. December. Tillykke med jul. Vi ses 😘
Der mangler respekt fra købers side. Når en anmeldelse er negativ kan man gætte om det var typen som efterlyste samleje udrn kondom, naturligvis fik et nej tak, og så bagefter skal af med lidt galde.
Sex skal være en fornøjelse for begge parter, også selvom man betaler for det. Et knald uden forspil er nul værd. Så kunne man lige så godt bruge en fleshlight.
Derfor: behandl sexarbejderen ordentligt. Hun passer et arbejde, og fortjener en god dag. 😇
Som dansk pige bruger jeg primært de danske sider Nympho og DanskeMassagepiger til at annoncere ;-*